Ah....studielivet...Når man ikke længere er i det, tænker man tilbage på det som en tid med torsdagsøl og formiddagsshopping. Så at starte på universitetet i London har været lidt af et wake-up-call for Kirstin. I hvert fald de seneste par uger, hvor det er blevet til to store projektafleveringer og en eksamen. Og det er kun begyndelsen. For op til påskeferien truer uni med yderligere fem afleveringer og to eksamener. Intet mindre.
Men selv om vi er spændt lidt for hårdt for vognen her i marts, nyder vi at være her og at lære nyt. Kirstin lærer at programmere noget så fancy (og svært forståeligt) som serverbaserede dynamiske funktioner til hjemmesider, sådan at brugere for eksempel kan logge på og af et website. Hun er også ved at kreere lidt interaktiv journalistik i et fag, hvor hun lærer at lave animationer og endelig bliver det til produktion af små videoer og et computerspil i de øvrige fag. Virkelig spændende ting, synes hun. Her et spion spapshot fra en forelæsning i programmering:
Martin får også tilbragt nogle ekstra timer på universitet i disse uger, hvor Kirstin alligevel sjældent er hjemme før kl 20. Det betyder at den ene hverdag lynhurtigt tager den næste. De sidste par uger har vi derfor forsøgt at kompensere for manglen på fritid ved at rive hele dage ud af kalenderen i weekenderne og tage på udflugt. Her nedenfor er der billeder fra de sidste par ugers små weekend-eventyr.
En fantastisk forårssøndag var vi på Windor Castle, der ligger en times kørsel vest for London. Det skulle være den ældste befæstning i verden, der stadig bruges til beboelse. Kongefamilien var der oven i købet den dag, påstod guiden, men vi fik ikke sagt goddag.
Lige ved siden af Windsor ligger middelalderbyen Eton, som er charmerende og højsnobbet på samme tid. På vej derned fra Windsor blev vi overhalet af en motoriseret seng ! Tja....hvorfor ikke...?!
I landsbyen Eton går børnene af Englands rige, adelige og berømte i privatskole for en mindre formue om året. Når skolens teenagere skal pleje deres tømmermænd om søndagen tager de skoleuniformen, som naturligvis består af kjole og hvidt, på og sætter sig på landsbyens dyreste fortorvscafeer ned til Themsen. Vi listede os til at tage dette paparazziskud af et par af Eton-drengene, der var på vej tilbage til kollegiet efter deres søndagsbrunch.
På vores søndagsudflugt nåede vi også et smut forbi Hampton Court Palace, som er omtrent 20 kilometer sydvest for det centrale London. Her boede rigets daværende konge Henry VIII i perioder tilbage i 1500-tallet med i hvert fald et par af sine seks koner. Paladset var som en gigantisk labyrint med utallige porte og gårdhaver og vi fik også set, hvor Henry VIII gjorde af sine royale efterladenskaber.
Den følgende weekend var vi på en lidt længerevarende udflugt mod nord, da Kirstins veninde Michelle fra Kunstskolen i Århus havde inviteret os til at overnatte hos hende og kæresten i Essex. Michelle tog sin design-uddannelse i England efter kunstskolen, mødte sin britiske kæreste Andy under uddannelsen og arbejder nu 2 timers kørsel nord for London. Hun har vel efterhånden boet her i 6-7 år. Sammen har Andy og Michelle en lejlighed i den skønne landsby Coggeshall, hvor vi tog toget op for at besøge dem.
Det var super hyggeligt og de inviterede os på afternoon tea i en cafe, der tilsyneladende havde eksisteret i 300 år. Her kunne man få smør med alkohol i - en klassiker ved julebordene i England, fortalte Andy!
Aftenen blev tilbragt på den lokale pub med det højhellige navn ´The Chapel´. Ifølge Andy har mange pubber i England religiøst klingende navne, fordi det i ´the olden days´ var munke og kirkelige folk, som havde patent på at brygge øl.
Søndag skulle der plejes tømmermænd, så Andy og Michelle inviterede os ind til Colchester, der er den største by i Essex. Her hamrede romerne for 1000 år siden et massivt fæstningsværk sammen og det gik vi en tur forbi på vej ned mod byens nye kunstmuseum.
Vejret slog om og det begyndte besynderligt nok at hagle, mens vi tjekkede byens nye galleri ud, så vi blev indendøre og købte lidt i cafeen til at pleje tømmermændene. For Michelle og Andy betød det en bizar kombination af amerikanske pandekager, bacon og sirup!
Denne weekend bliver vi inde i London, skriver lidt opgave, går lidt ture, shopper lidt, får lidt lækker mad. Og plejer tømmermændene efter en bytur med nogle skøre tyskere i Camden Town i nat :)
Næste stop var i den lille bitte landsby Tintern i Wales, som ligger i en smuk dal ved floden Wye. Vejret var perfekt og vi nød den store kontrast til London. Her bestod trafikken af en traktor og de eneste lyde, vi kunne høre var fuglenes kvidren og flodens brusen. Ren idyl. 
Tintern er kendt for sin kloster-ruin, der rejser sig over landsbyens små tage. Klosteret blev bygget i 1100-tallet, men fik kun lov at fungere som kloster i 400 år. For omkring 1530 smed Henry den ottende munkene ud og solgte blyet fra taget. Derefter begyndte stedet at forfalde, men vægge, vinduesrammer og søjler står der endnu som vidner om, hvor imponerende bygningen må have været i sine velmagtsdage.
Dagens sidste stop var den lidt større landsby Chepstow, hvor vi vandrede en tur frem og tilbage på en bro, der krydser den flod, som markerer grænsen mellem Wales og England. Her på billedet nedenfor er Martin tilbage i den walisiske kommune Monmouthshire, som på walisisk hedder Sir Fynwy efter en lille tur i England.
I Chepstow ligger et af Wales´ ældste slotte: Chepstow Castle, som på walisisk hedder Cas-gwent. Stedet blev bygget af William Erobreren for næsten 1000 år siden og er i imponerende god stand. Vi bevægede os op i et par af de restaurerede tårne og nød udsigten og floden og dalen.
