Skønne endagseventyr

Vi er medlemmer af en rejseklub for internationale studerende i London. Her får vi stor rabat på ture rundt i England og den seneste måned er det blevet til to skønne endagseventyr. I første omgang med toget nordpå til York og et par uger senere med bus og guide til Bath og Stonehenge.

York ligger mere end 300 kilometer nord for London, men ekspresstoget skød en imponerende fart og klarede turen på to timer.

Byen York er fuld af historie. Først kom romerne forbi og byggede en bymur, så kom vikingerne og døbte byen Jorvik og en lørdag i april var det så vores tur til at kigge forbi.

Borgtårnet på York Castle - først bygget i 1068.

Yorks Skotte-band spillede på strøget.

Bymuren omslutter stadig den gamle bydel.

Forår uden for Yorks bymur.

Trappen op på bymuren er mørk og smal.

Der var koldt i York, så vi måtte i den lokale tøjbutik og investere i et ekstra lag til Martins fødder.

En gammel charmerende bygning i York.

Domkirken i York er byens stolthed.

Kirken er enorm.

Nogle af vinduerne i domkirken er over 800 år gamle og blandt de største og mest velbevarede i verden.

Vikingerne boede i Jorvik fra 860 og cirka 150 år frem. De nåede i perioden at gøre Jorvik til den anden-største by i Storbritannien.

Arkæologer sætter pris på de skøreste ting: I montren her ses en 1000 år gammel vikinge-lort.

Martin forsøger at finde vikingeånden.

Hovedindustrien i York var for bare 20 år siden at producere slik og chokolade. I dag er byens mange familie-ejede virksomheder opkøbt af multinationale selskaber og produktionen rykket ud af York. Vi var på chokolade-museen for at smage, høre historien og se hvordan man laver fyldte chokolader....mmmmm.

KitKat blev opfundet i York tilbage i 1930´erne af familie-virksomheden Rowntrees, der også står bag Polo-pastillerne, Smarties og Quality Street chokoladen. Firmaet er siden blevet opkøbt af Nestlé. 

Det er ikke svært at gætte hvor denne chokolade-bar kommer fra.

Yorks ældste gade Shamples er nok fire meter bred ved gadeniveau, mens der kun er to meter over til genboen fra 2. sal. 

Det havde regnet i en uge, da vi kom til York og floden var gået over sine bredder.

Den 1000 år gamle ruin af York Abbey ligger ned til floden. Klosteret skulle i sine højmagtsdage have været det største og rigeste i Nordengland af sin slags. Måske var det netop derfor at kong Henry den 8. gik højt op i at ødelægge netop det, da han i 1530´erne gjorde det forbudt at være katolik og efterfølgende destruerede klostre over hele landet.

Selv om York er en gammel by er befolkningen ikke bange for at skeje ud.

Ud over chokolade er York kendt for sine mange specialøl - deriblandt flere portere. Martin var i paradis.

I starten af maj gik turen så med bus 156 kilometer mod vest. Målet var byen Bath, som på trods af sine godt 90.000 indbyggere føles lille og søvnig. Bath var for 200 år siden det nuværende Europas svar på Monarco: Det var stedet, hvor alle de rige havde en overdådig sommerbolig og hvor overklassen flokkedes hver sommer for at feste og gamble. Overklassens tidligere sommerhuse står der endnu og er for størstedelens vedkommende bygget af lokale gyldne mursten, som giver hele byen et fint gyldent skær.

Indgangen til en af de fine gamle bygninger i Bath.

Det er jo England, så selv om det var overklassen, der ejede sommerhusene i Bath, var der stadig tale om rækkehuse.

Bath har sit navn fra de romerske bade i byen, der blev etableret af romerne ovenpå Englands eneste varme kilde for 200 år siden. Basinerne fra dengang er stadig synlige og fyldte.

Lige bag de romerske bade tårner Baths 400 år gamle klosterkirke sig op.

Foråret var igen så småt begyndt at kigge frem da vi besøgte Bath.

 Omtrent 60 kilometer sydøst for Bath ligger Stonehenge på en mark omgivet af får. Guiden sagde, inden vi ankom, at han ville anbefale os at sætte forventningerne ned. "It is world famous and important history but its really just stones on a field" sagde han. Og han havde ret. Det er to cirkler af tonstunge sten, som ifølge arkæologerne har stået der på marken i mere end 4000 år. Ingen ved rigtig, hvordan oldtidsmenneskerne har fået stenene fragtet flere hundrede kilometer op på bakken og formålet med anstrengelserne er et endnu større mysterium.

Der er dog mange livlige teorier om, hvorfor Stonehenge blev bygget. Ud fra knoglefund i de mange gravhøje omkring Stonehenge mener nogle arkæologer at Stonehenge var et helligt sted, hvor syge mennesker kom til datidens præster for at blive helbredt.

Andre mener, at de gigantiske stencirkler har fungeret som kalender. Uden for cirklen står der fire såkaldte ankersten og i midten står en høj slank sten, som arkæologerne kalder for alterstenen. Ved sommersolhverv står solen op lige bag ved en af ankerstenen sådan at dens stråler rammer lige ind på alterstenen.

En lidt ældre teori, som i dag afvises af arkæologer erne, at Stonehenge blev brugt som tempel af
keltiske oldtidspræster - også kaldet druider.

Som turist ved Stonehenge får man kun lov at se mysteriet på afstand. Kun får må gå ind og ud mellem de store gamle sten.