De dyrebare dråber

Og når vi taler om dyrebare dråber, så er det ikke olie og heller ikke fancy årgangschampagne, vi mener. Det er såmænd bare ganske almindeligt drikkevand. Som ikke er så ganske almindeligt her i det centrale London.

Vi flyttede ind og så med stor glæde dette skilt over vores køkkenvask:Vi drak af vandet de første par dage og syntes godt nok, det smagte ligesom når man kommer til at sluge en mundfuld fra bassinet i en dansk svømmehal. Ved en nærmere gennemlæsning af kollegiets håndbog lærte vi dog også at "we strongly discourage residents from drinking the water in their rooms". Fedt nok - hvor skal vi så skaffe drikkevand?, tænkte vi.
Den følgende uge nåede vi at spendere omkring 100 kroner på vand i store dunke fra omkringliggende kiosker. Dén metode blev dog hurtigt alt for anstrengende - både for pengepungen og for armene, der skulle slæbe vandet hjem og op på 6. sal. Puh....

Men så var det, at vi opdagede "brønden". Tillad os at demonstrere, hvordan brøndsystemet fungerer:

Man tager sine tomme flasker...
...putter dem i en pose....
som man så bærer ned ad gangen....
hen til elevatoren.....
.....ned på "ground floor"....
....og hen til "brønden" for at fylde op....(her er det vigtigt at tænke strategisk med hensyn til tidspunktet, for på et kollegium med 200 beboere kan der være kø ved stedets eneste "brønd")

....tilbage op med elevatoren....
....og ta daaaa så er der vand til et par dage igen.....


Ja, man lærer at sætte pris på selv de mest basale ting hjemme i Danmark :)