Og dét på trods af at hendes svenske studiekammerat Johanna siden vores ankomst til London har svoret, at foråret er på vej. Små fine lilla blomster i den lille have foran vores kollegium er af samme overbevisning: De vovede skinnet og sprang ud i weekenden. Mon de overlever de næste dages lovede hårde frost og snevejr?
Englænderne har lige som de små lilla blomster et afslappet forhold til kulde. Selv om det fryser 5 grader udenfor og isolering af mure og vinduer ikke var opfundet, da mange af Londons bygninger blev bygget, ser hverken universitet eller kollegium nogen grund til at tænde for varmen. Det er et spøjst faenomen, for samtidig brokker især lærerne på Kirstins uni sig voldsomt over den lave temperatur i undervisningslokalerne.
I går havde Kirstin et computerkursus fra kl 10 til 17 og læreren havde under hele seancen sin lama-tophue på. Hver tiende minut forsøgte læreren at gnide lidt varme ud hænderne mens hun gentog kommentaren: "It's bloody warmer in my fridge at home".
Her et foto af dagens frostklare himmel over BT-tårnet set fra Kirstins uni:
Efter fire uger i London har vi lært, at man i England er nødt til at have overdrevet meget tøj på, når det er vinter - også når man er indendørs. På vores kollegium er vi dog så privilegerede, at vi får lov at have varme på hele 9 timer i døgnet uanset frostgraderne udenfor - vi kan bare ikke selv bestemme hvornår!
Af samme grund er vi holdt op med at forsøge at studere derhjemme, når der ikke er undervisning. For ved 14-tiden hver dag har varmen været slukket i 5 timer og blæsten pustet tilpas meget isnende kold luft ind gennem de utætte vinduer til, at uld i flere lag, jakker, huer og en dyne er et absolut must inde i stuen.
Kulde eller ej - London er dog dejlig og uni-tilværelsen er travl men ganske fantastisk. Der er dog altid tid til en kop varm te eller en omgang kjötbullar i IKEA med Kirstins nye studiekammerater Johanna og Nora.
Her er det tyske Nora med dagens fangst i London Overground:
No comments:
Post a Comment