Lørdag aften kokkererede vi det hidtil mest komplicerede måltid vores lille kollegiekøkken endnu har set.
Mens vi nød maden, begyndte det at sne udenfor. Asiaterne på kollegiet blev ellevilde. De for ud for at slås med sne, tegne i sne og bygge i sne.
Sneen blev ved med at vælte ned hele aftenen og da Johanna bor på universitetets kollegium ude i Harrow (40 minutter i tog) og London jo er så mærkværdig en storby, at togene stopper med at køre omkring midnat, besluttede hun at smutte hjemad halv tolv. Det skulle blive en længere rejse.

Vi var blevet advaret om, at London på ingen måde kan håndtere sne, men vi var enige om, at det da umuligt kunne gælde for et par centimeter. Men det kunne det. Johanna tog en tube (tog) her fra Paddington og tre stationer væk for at skifte, men togene derfra var alle blevet aflyst, så hun blev henvist til at stå i snevejret og vente på en natbus, der aldrig kom.
Kold og gennemblødt ringede hun en time senere: Hvad skulle hun stille op? Nora og Kirstin beordrede hende tilbage til kollegiefesten i Paddington, hvor vi varmede hende op med te og tæpper. Natten endte med at vi alle tre - trods strikse regler - måtte sove i vores lejligheds lille seng. Næste morgen sneg vi os diskret ud uden at vagten opdagede det.
De sølle par centimeter sne satte også en stopper for al trafik den følgende søndag: Halvdelen af flyene fra Heathrow blev aflyst og det samme gjorde Kirstins gruppearbejde. Vi skulle have mødtes og arbejdet i Sydlondon, men samtlige tog på den linje, der gik derned var forhindret på grund af sne.
Nu er sneen smeltet i indre by, hvor temperaturen ligger omkring frysepunktet. Men lidt længere ude i Harrow, hvor Kirstin har nogle af sine timer, ligger der endnu et par centimeter.
No comments:
Post a Comment