Præsentation af bloggen

Følg en dansk journalist og en Ph.D. studerende under et 6 måneder langt studieophold i London i foråret 2012.

Saturday, July 7, 2012

Cheerio Paddington


Vi ved ikke helt, hvordan det er sket, men på én eller anden måde er det gået hen og er blevet vores sidste dag i London. I eftermiddag tager vi for sidste gang i denne omgang Ryanair hjem til Danmark. Vores tasker er pakket til bristepunktet, vægge og hylder i vores lejlighed er gabende tomme og selvom vi glæder os til at være tættere på venner og familie er det sgu lidt vemodigt. For at gøre det nemmere har vi lavet en liste over de ting vi kommer til at savne i London, og ting, vi absolut ikke er kede af at tage fra.

Ting, vi kommer til at savne:
1. At være omgivet af verdensklasseforskere på universitetet
2. At kunne gå ud at spise os mætte i sund og lækker med for under 300 kr
3. At kunne opleve noget nyt hver eneste dag, blot ved at tage bussen 30 minutter i en eller anden retning og udforske en ny bydel.


Ting, vi ikke kommer til at savne:
1. At hente vores drikkevand i kælderen
2. At stå i kø for overhovedet at komme hen til bussen eller toget, når der er myldretid
3. At betale overpris for en slidt lejlighed med gyselige møbler (som vi alligevel med tiden er kommet til at holde af.
Første omgang bagage er klar til afgang.
Vi har solgt de fleste af de ting, vi købte herovre. Her er vinglas, skåle og en ramme pakket ind og klar til afhentning.
I aften kommer vi helt hjem til vores Aarhus lejlighed (hvis vi altså kan få alle vores 55 kilo bagage slæbt op på 3. sal) så farvel London og tak for seks skønne måneder!

No comments:

Post a Comment